ApS er en betegnelse for et anpartsselskab. Et anpartsselskab er et kapitalselskab; altså et selskab med begrænset hæftelse. Kapitalkravet til et ApS er i dag 40.000 kr., og selskabsformen er det mest hyppigt anvendte, grundet selskabsformens høje troværdighed.
- Overvejer du at starte et anpartsselskab, men er du i tvivl om, hvorvidt et ApS er den rigtige selskabsform for dig, så kan du læse mere om valg af selskabsform her.
Hvorfor skal jeg vælge et anpartsselskab?
Såfremt man ønsker at stifte et kapitalselskab, så er der flere gode grunde til at overveje ApS fremfor de andre selskabsformer (A/S). Flere af grundene gælder for alle tre typer af kapitalselskaber, men det fordelagtige ved et ApS er, at det ofte passer fint til de fleste iværksætteres behov.
- Begrænset hæftelse:
Da et anpartsselskab er et kapitalselskab, så er anpartsselskabets økonomiske forhold adskilt fra ejerne. Det betyder i praksis, at såfremt anpartsselskabet skulle få problemer med økonomien – fx grundet dårligt salg eller pga. en retssag – så hæfter ejerne alene med det beløb, de har indskudt til selskabskapitalen og derfor ikke med deres personlige formue. Dette udgangspunkt kan dog fraviges, såfremt ejerne har stillet personlige garantier eller hæftelser til fx banker eller andre kreditorer.
- Flere kan eje selskabet:
Ligesom de andre kapitalselskaber, så kan et anpartsselskab ejes af én til flere personer. Ligeledes vil andre selskaber også kunne eje et helt eller dele af et anpartsselskab. Der er derfor stor fleksibilitet i forhold til selskabsstrukturen, og det er bl.a. muligt at lave både koncern- og holdingstrukturer. Såfremt man ønsker at tilknytte nye personer til anpartsselskabets ejerkreds – fx investorer eller vigtige medarbejdere – kan dette gøres bl.a. ved lån eller investering, hvilket er betragteligt lettere i et anpartsselskab end ved andre selskabsformer.
- Overdragelse af ejerskab:
Valget af ApS som selskabsform er også godt, hvis man ønsker at overdrage ejerandele i sit ApS til andre personer. Har man fx brug for at få en ny forretningspartner med ombord eller rejse kapital fra en investor, så er anpartsselskaber velegnede til dette.
Selvstændig juridisk person:
Et anpartsselskab er en selvstændig juridisk person. Det betyder, at et ApS i mange henseender kan påtage sig rettigheder og forpligtelser på samme måde som fysiske personer gør det. Det er ikke blot fordelagtigt i forhold til den begrænsede hæftelse, men kan også have skattemæssige fordele, fx fordi selskabsskatten er lavere end personbeskatningen.
Kan jeg ændre selskabsform på et senere tidspunkt?
Det er muligt at ændre selskabsform undervejs i selskabets levetid. Nogle anpartsselskaber vælger derfor også at lade deres ApS omregistrere til et A/S.
En omdannelse fra ApS til A/S kan fx være en nødvendighed, såfremt selskabet ønsker at blive børsnoteret. For at et ApS kan omregistreres til et A/S skal der afholdes en ekstraordinær generalforsamling. Generalforsamlingen stemmer her om at beslutte, at selskabet lader sig omregistrere til et A/S. I forbindelse med omdannelsen fra ApS til A/S skal er det et krav, at der udarbejdes både en vurderingsberetning og dels en omdannelsesbalance.
Hvordan stifter jeg et ApS?
Alle selskaber skal registreres hos Erhvervsstyrelsen for at kunne operere lovligt under et CVR-nummer. Dette udgangspunkt gælder også for et ApS. Selve registreringen bliver kaldt for selskabets stiftelse. Erhvervsstyrelsen tager et registreringsgebyr på 670 kr. Uanset, hvem der står for registreringen. Selskabsloven indeholder en oplistning af betingelser til dokumentation og registreringen af virksomheden.
Udover en udfyldelse af Erhvervsstyrelsens formular på virk.dk, skal der udarbejdes følgende dokumenter til brug for stiftelsen af et anpartsselskab:
- Stiftelsesdokumentet: Dette dokument er et slags bevis for oprettelsen af selskabet. Stiftelsesdokumentet indeholder bl.a. oplysninger om, hvem der ejer selskabet, hvilken selskabsform der er tale om, og hvor mange penge, der er indskudt i selskabet fra begyndelsen. For at stiftelsesdokumentet bliver gyldigt, skal det underskrives af alle stiftere (ejere). Du kan læse mere om stiftelsesdokumenter her.
- Vedtægter: Her er der tale om selve grundreglerne for selskabet dets drift. Vedtægterne skal bl.a. indeholde oplysninger om selskabets navn, formål, anparter og regnskabsår, men også reglerne om ledelse, beslutningskompetence osv. Derudover indeholder selskabets vedtægter også spillereglerne i forbindelse med afholdelse af generalforsamlinger, omsætningsbegrænsninger for anparterne mv. Du kan læse mere om vedtægter her.
Dernæst vil en ekstern part enten i form af en revisor, bank eller advokat verificere, at den fornødne selskabskapital på minimum 40.000 kr. er til stede ved stiftelsen af selskabet. Der er ligeledes mulighed for at stifte et anpartsselskab med et såkaldt apportindskud. Det betyder, at man i stedet indskyder et andet formuegode, som fx værdigenstande i form af fx produktionsgenstande eller immaterielle rettigheder (patenter eller ophavsrettigheder). Et apportindskud kræver en revisorpåtegning, der fastlægger det underliggende formuegodes værdi.